Opfindelsen angår et bækkensystem, der er egnet til anvendelse i en bækkenstol. Bækkensystemet ifølge opfindelsen udgøres af en bækkenpose med en top, en bund, en yderside og en inderside, hvor den nævnte bækkenpose mellem inderside og bund omfatter i det mindste en beholderdel for optagelse af fækalier og/eller urin, hvor bækkenposen yderligere, og fortrinsvist ved toppen, omfatter en fikseringsdel, hvor fikseringsdelen omfatter fikseringsmidler i form af klæbemidler for fiksering af fikseringsdelen til bækkenstolen, hvor bækkenposen yderligere omfatter en afrivningskant for adskillelse af beholderdelen fra fikseringsdelen, hvor afrivningskanten er tættere på fikseringsdelen end på beholderdelens bund, og hvor afrivningskanten eksempelvis er præpareret som en perforering eller anden fortrykt deformation af posen. Med en sådan bækkenpose opnås der den store og indlysende fordel, at de gammeldags/traditionelle bækkener, der blev genbrugt efter rengøring og sterilisering, helt kan undværes, og skyllerum indrettet til håndtering af bækkener kan undværes.